Hvilken type ski skal jeg vælge ?

Dette er en kort guide der indeholder: Hvilken type ski skal jeg vælge ?

Der findes rigtig mange forskellige ski på markedet og det kan være lidt af en jungle at vælge de rigtige ski. Lad os starte med at slå en ting fast. Der findes ikke dårlige ski fra de anerkendte mærker på markedet! Men der findes rigtige og forkerte ski til den enkelte skiløber. Ski skal købes med henblik på den udvikling og niveau du er i som skiløber. En ekspert løber får ikke meget ud af at løbe på en begynderski selvom en begynder godt kan løbe på en ekspert ski. Forskellen er at begynderen ikke kan udnytte en ekspert ski’s potentiale hvor ekspert skiløberen hurtigt når kapaciteten på begynderskien.

Vi har valgt at dele vores ski op i disse grupper:

  • Piste race ski
  • Piste High Performance ski
  • All Mountain ski
  • Twin Tip ski
  • Piste sport ski
  • Dameski

I gennemgangen af skityperne kommer vi omkring Flex, Torsionsstivhed, Svingradius samt Rocker.

Flex er hårdhed i skiens længderetning. Er skien blød bruges færre kræfter i svingfasen. Nu hårdere flex nu flere kræfter skal der lægges i svingfasen og bedre kantgreb i pisten.

Torsionsstivhed er stivheden på tværs af ski. Hvor meget skien kan vride sig ved belastning. Nu stivere ski torsions mæssigt nu stærkere kan du løbe uden at skien vibrerer og bliver ustabil.

Svingradius er et udtryk for drejevenlig skien er. Jo lavere tal jo hurtige og skarpere kan skien dreje. En drejevenlig ski ligger oftest på en radius mellem 12 og 15 meter hvor race ski kan ligge helt oppe omkring 35 meter.

Piste race ski:

Race skiene er beregnet til ekspert løberne som ønsker en ekstrem stiv ski. Skiene er torsionsstive samt et hårdt flex så de er ekstra gode til at holde kantgreb ved høje hastigheder. Drejeradius ligger oftest over 18 meter og helt op til 35 meter. Sidst nævnte er dog til de professionelle world cup løbere.

Piste High Performance ski:

High Performance ski er beregnet til den øvede og rutinerede løber. Rigtig mange skiløbere kan udvikle og opdage nye sider af deres skiløb ved at vælge ski i denne kategori. Det er pisteski som er knap så stive i flexet som race skiene men stadig er meget torsionsstive. High Performance pisteski kan variere fra 68mm og op til 80mm på det smalleste sted. Forskellen til All Mountain skiene er at flex’et og torsionsstivheden er stivere og derved mere velegnet til pisterne.

All Mountain ski:

All Mountain ski er skien beregnet til at køre på det meste af bjerget. Skien er kendetegnet ved at være lidt bredere over det hele så den bedre bærer oven på nyfalden sne eller i off pisten (uden for de præparede områder). All Mountain ski har oftest en talje (det smalleste sted på skien) fra 75 mm og op til 85mm. Vil du ikke lægge dig fast på et bestemt type skiløb og kører gerne lidt over det hele så kan denne skitype være lige dig.

Twin Tip ski:

Twin Tip ski er beregnet til sjov og leg. De kan køre baglæns, hoppe og lande baglæns, køre på rails og have masser af fun i snow parken. Twin Tip ski er til alle som minimum er øvet løber.

Sport ski:

Sport ski er for begynderen, den let øvede eller forsigtige løber. Skiene er bløde i flexet hvilket hjælper i svingfasen og er mere tilgivende for skiløberen. Sport ski hører oftest til i den billigere ende.

Dame ski:

Dameskiene findes i samme kategorier som dem der er nævnt men ses mest i sports kategorien eller High Performance kategorien. Dameski kræver lidt mindre energi i svingfasen end herre skiene da de er blødere i flexet. Opbygningen er med tanke på lavest mulige vægt og monteringspunktet for bindingerne er rykket en smule længere frem så der er endnu bedre kontrol. Dame ski kan være designet mere i feminint i lay out’et.

Categories: Om ski