Hvordan vælger jeg de rigtige skistøvler?
Dette er en kort guide indeholdende : Hvordan vælger jeg de rigtige skistøvler?
Valg af skistøvler anbefaler vi altid at overlade til de professionelle. Der er flere faktorer der spiller ind for det rigtige valg og i dag tilpasses de fleste skistøvlerne til skiløberens fødder inden den er klar til brug. Hos Winterski har vi en 3-D fod scanner i butikken som giver det helt rigtige billede af dine fødder og hjælper til valget af den rette støvle. Slut med kolde fødder og støvler der ikke sidder som de skal.
De fleste der har prøvet at en skistøvle gnaver, klemmer eller trykker ved hvor hurtigt en skiferie kan være ødelagt pga smerter eller sovende fødder. Det er vigtigt at lade fagmanden hjælpe dig for det rigtige valg men hvis du gerne selv vil kaste dig ud i køb af nye støvler er her de vigtige punkter.
Grundliggende er der 3 vigtige punkter.
1. Flex.
2. Størrelse.
3. Bredde.
1. Flex
Flex’et er støvlens stivhed fremefter. Det angives som et tal og varierer mest mellem 60 (begynder) og 130 (ekspert). Jo højere tal nu stivere støvle. Faktorer som skiløberens vægt, muskelmasse mv har også indflydelse på valg af det rigtige flex.
2. Størrelse.
En støvle skal passe og helst sidde så tæt på foden som muligt. Støvlestørrelser angives i mondo point som svarer til centimeter.
3. Bredde
Det er vigtigt at bredden på støvlen er rigtig. Ikke 2 fødder er ens så det er en vigtig faktor for en behagelig dag at støvlen passer.
Hvordan vælger jeg de rigtige støvler?
For at sikre den rigtige længde samt bredde så start med at tage begge strømper af. Sæt begge fødderne på et stykke papir og få en anden til at tegne rundet om begge fødder. Mål derefter længden af fødderne på papiret samt bredden. Det er vigtigt at begge fødder tegnes op og måles da det er den største fod som danner grundlag for størrelsen. Hvis din længste fod eks måler 27,1 er det en str 27,0/27,5 at du skal have. Mål derefter bredden på det bredeste sted. Alle støvle producenter angiver bredden på støvlen kaldet last. Jo tættere du kan komme på støvlens last nu tættere vil støvlen sidde til foden og nu bedre kontrol vil du have over skiene.
En ny støvle vil altid føles for kort og tætsiddende hvis du har valgt den rigtige størrelse. Mange er fristet til at vælge for stor en støvle så den ikke “klemmer” men det er ikke et korrekt valg. Inderstøvlen vil blive større ved varme og påvirkning. En for stor støvle kan ikke gøres mindre men en støvle der klemmer kan der arbejdes med.
Husk på at skistøvler er lavet af et plastmateriale som forandres ved temperatur. Ved 20 grader føles støvlen blød og ved – 5 grader vil støvlen føles hård.
Flere støvlemærker har skistøvler der kan formstøbes. Ved formstøbes menes en støvleskal der kan forandres ved at varme hele støvleskallen op. Dette klarer din fagmand i forbindelse med dit støvlekøb så skistøvlen kommer til at sidde perfekt. Af støvlemærker der har denne teknologi kan nævnes: Fischer Vacuum, Fischer Powered by Vacuum, Salomon Custom Shell og Atomics Memory Fit.