Hvordan vælger jeg det rigtige skitøj?

Denne guide er en kort beskrivelse af : Hvordan vælger jeg det rigtige skitøj?

 

Skitøj skal kunne opfylde flere funktioner så teknisk funktions skitøj er et krav hvis du skal holde dig varm og tør. Den optimale sammensætning er flere lag også kaldet lag på lag.

Inderst, lag 1:

Et godt sæt skiundertøj er en god start. Det er vigtigt at dit undertøj kan transportere sveden væk fra kroppen så du forbliver tør samt holder dig varm. Hvor varmt dit undertøj skal være afhænger af hvor koldt der er der hvor turen går til samt hvor kuldeskær du selv er. Fryser du let er det en god ide at vælge undertøj med uld i. Pris og kvalitet følges som regel ad.

Mellemlag, lag 2:

Afhængigt af temperaturen kan der vælges et mellemlag af forskellig tykkelse. For langt de fleste er en tynd fleece af eks Polartec rigeligt til at holde varmen. Laget skal være svedtransporterende så eks. en skipulli af bomuld er ikke et godt valg.

Yderst, Lag 3:

Krav til det yderste lag er at det skal være vandtæt, vindtæt samt åndbart. Det tekniske også kaldet det funktionelle i overtøjet er omtalt som en memban. En membran består hos mange fabrikanter af en tråd der er vævet med ind i yderstoffet. Det giver en mere smidig samt lettere konstruktion. Membranen har den egenskab at den tillader fugt fra kroppen i at passere gennem yderstoffet samtidigt med at yderstoffet er vind og vandtæt. Membraner varierer eftersom hvor åndbare de er og måles i g/m²/24. Hvor vandtæt jakken er måles i mm vandsøjle.

Om det skal være med eller uden foer er et spørgsmål om temperament og hvor varmt du skal have det. Husk at kigge om lynlåse, syninger mv. også er vind samt vandtætte

Skistrømper:

Skistrømper skal sidde tæt og støttende på hele foden samt underbenet. Der må ikke være syninger eller samlinger som kan genere. Har du kolde tæer findes der skistrømper med op til 80% uld. Fødderne er lukket inde i en plastskal så det er vigtigt at strømperne kan holde dine fødder varme og tørre i mange timer.

Skihandsker:

Et par rigtig gode skihandsker holder i mange år. Våde fingre betyder at du fryser så vælge en handske med membran. Leges der i sneen bliver handskerne våde da sneen presses igennem membranen. Fingre handsker giver den største frihed men fryser du meget om hænderne er luffer det rigtige valg. Luffen inderholder meget mere luft end fingre handsken og isolerer derfor bedre mod kulden. Når du vælger størrelse må der gerne være lidt luft i fingerene. det giver den bedste isoleringsevne.

 

Categories: Om skitøj