Mange skiløbere kender til det med at skistøvlen klemmer men er det nu også skistøvlen der er problemet? Det kigger vi nærmere på.

En skistøvle skal sidde så tæt på foden som muligt. Basta! Og grunden til dette er at nu mere “slør” der er rundt om foden jo dårligere bliver vi til at styre vores ski. Tænk på at hvis du kan flytte din fod bare 5 millimeter inde i støvlen hvor meget “slør” bliver det så til for enden af skien? Når det er sagt skal der også være plads til din fod inde i støvlen og det nemmeste i verdenen er at sælge kunden en for stor støvle. Så er der aldrig problemer med en støvle der klemmer men så bliver der bare andre problemstillinger. Husk at en skistøvle altid kan gøres større men ikke mindre.

Hvordan og hvorledes:

Som udgangspunkt skal en skistøvle tilpasses til skiløberes fod. Dette kan gøres på flere måder afhængigt af støvlevalg samt mærke. Klemmer støvlen stadig selvom støvlen er tilpasset skal der kigges nærmere på symptomer og mulig årsag. Klemmer støvlen eks på lilletåen er det et spørgsmål om at bootfitte lidt mere på støvlen men er der smerter eks. under foden nytter det ikke at arbejde med støvlen. Her skal der kigges under foden.

Alle kan have glæde af en sål beregnet til skistøvler og vi har endnu ikke stødt på nogen ski støvle producent der leverer en anstændig sål med til et par nye støvler.

En god lille hjemmetest er at sætte dig i sofaen og kigge på din fod uden der lægges belastning på den. Så rejs dig stille op mens der lægges belastning på foden. Så får du en ide om hvor meget din fod forandrer sig ved belastning. Din fod kan nemt blive mange millimeter bredere. Dette mærker du ikke noget til i dine hverdagssko da disse er fleksible i sålen og opbygningen. Men dine skistøvler er en helt anden historie hvad angår fleksibilitet. En sål vil være med til at holde styr på din fod og give den støtte du sikkert mangler. Udfordringer under foden ser vi i stigende tal i butikken og det formodes at hænge sammen med vores livsstil samt valg af fodtøj.

Træning af foden:

Ja, du læste rigtigt. Foden skal også trænes og holdes ved lige. Der findes mange gode øvelser som kan styrke dine ankler og forfod. Start med et balancebræt og søg på youtube efter træningsøvelser til forfoden. Resultaterne taler for sig selv.

Knyster og anden godt:

Har du knyster, brede ankler eller andre små fremspring på dine føder og ankler så skal bootfitteren på banen. Ellers vil dine støvle gøre ondt. Har du en skæv fodstilling (Pronerer) vil problemet kun blive endnu være. Med de nye typer formbare plastmaterialer skistøvlerne er bygget i idag er du hjulpet godt på vej. Oftest bliver disse kaldt formbare skistøvler. Kom forbi butikken og bliv korrekt vejledt i valg af støvler.

Ikke 2 kunder er ens og der er fødderne heller ikke. Vi oplever skiløbere som hopper i de færste og bedste par støvler og alt er bare perfekt. Andre gange oplevere vi at vi skal justere flere gange på støvlerne før at vi kommer i mål. Fortvivl ikke hvis du tilhøre den sidste gruppe. Et godt resultat er en kombination af samarbejdet mellem dig og bootfitteren. Jo bedre i arbejder sammen jo bedre resultat opnår i.