Skal jeg købe eller leje skiudstyr?

Skal jeg købe eller leje skiudstyr?

Denne guide er en hjælp til : Skal jeg købe eller leje skiudstyr?

 

Er det en god ide at købe sit eget ski udstyr eller skal man hellere leje? Der er fordele samt ulemper ved at leje eller ved at købe så lad os kigge lidt på det.

 

Fordele ved at leje:

– Du skal ikke ud at købe udstyret.

– Du skal ikke tage udstyret med frem og tilbage.

– Du skal ikke vedligeholde dine ski.

 

Fordele ved at eje:

– Du er klar til at stå på ski når du ankommer.

– Ingen spildtid i udlejningen samt sprogvanskeligheder.

– Dine støvler kan tilpasses 100% til din fod og har ikke været brugt af mange andre.

– Du lærer dine ski bedre at kende og udvikler bedre dit skiløb.

 

Børn og skiudstyr:

Da børn vokser kan det i mange tilfælde være en god ide at leje. Tager I flere gange afsted om året er gevinsten dog meget begrænset. Husk på at brugt børneudstyr er der god efterspørgsel på.

 

Udlejningsudstyr generelt:

Udlejningsudstyr er ikke det samme som det vi kan købe. Skiene er typisk med en kraftigere sål og kraftigere kanter så de bedre kan holde til de mange slibninger samt mere hårdhændet behandling. Det går meget ud over skiens egenskaber.

Støvlerne er lavet så de skal passe til flere slags fødder dvs. de passer i mange tilfælde lige så skidt som de passer godt. Gnaver støvlen er det ikke til at holde ud og er støvlen for bred så reagerer skiene ikke som de skal.

 

Winterski anbefaler:

Skal du afsted for første gang så se ad om du kan låne tøjet. Lej ski samt støvler på destinationen så du har mulighed for at bytte udstyret hvis det ikke passer. Efter din første tur på ski ved du om det er noget eller ej.

Har du været afsted og gerne vil have dit eget udstyr så start med støvlerne. Det er vigtigt med den rigtige støvle og endnu mere vigtigt er at den passer.